Clever abonnement på opladning af elbil
Hos Clever kan du tegne abonnement på opladning af elbilen inkl. en ladeboks hjemme i garagen og fri opladning på Clevers netværk af ladestandere i hele Skandinavien og Tyskland til en fast månedlig pris. Tegner du et Clever abonnementet gennem din elbilsforhandler, får du en klækkelig besparelse på oprettelsesafgiften. Desværre scorer firmaet kun middelkarakter på kundetilfredsheden på TrustPilot.
Danske Clever var en af de første spillere på lademarkedet herhjemme i 2009, da elbilerne for alvor begyndte at dukke op. I starten hed de CloosEV, men skiftede navn til Clever i 2012.
Udover at arbejde på at opbygge et stort netværk af ladestationer over hele Skandinavien og Tyskland, er Clever gået målrettet efter at oprette partnerskaber med stort set alle de bilmærker, som sælger elbiler.
Det giver dig den billigste pris på oprettelsesgebyret på dit Clever-abonnement. Det fås både med og uden ladeboks til opladning af elbilen derhjemme. Samt i flere forskellige prisniveauer på det månedlige abonnement, alt efter hvilke type elbil du har.
Clever ladestandere
Med eller uden ladeboks
Som sagt kan du få dit Clever abonnement med og uden ladeboks. Vælger du at købe abonnementet med ladeboks til brug derhjemme, betaler du et opstartsgebyr, der inkluderer ladeboksen og selv opsætningen af den. Samtidig får du elafgiften tilbage på den del af dit elforbrug, som går til opladning af elbilen, fordi du betaler dette over abonnementet.
Bestiller du Clever-abonnementet gennem den forhandler, hvor du køber din nye elbil, får du en besparelse på opstartsgebyret på op til cirka 60 % af prisen!
Det er den absolut billigste måde at få opsat en ladeboks på derhjemme– og en god måde at skære toppen af prisen for at lade din elbil. Men vil du lade din elbil billigst, kræver det, at du kører over 50.000 km om året, for at abonnementet er den bedste løsning.
Billigere løsninger ved lavere kilometerantal
Kører du mellem 5.000 og 50.000 km om året, er det billigere at købe ladeboksen selv, og tegne en serviceaftale som inkluderer elforbruget til opladningen. Derved kan du stadig få elafgiften til opladning af elbilen refunderet.
Kun hvis du kører under 5.000 km om året i el-bilen, kan det betale sig at købe og bekoste opsætningen af ladeboksen selv. Men så har du til gengæld ikke mulighed for at få refunderet elafgiften. Det er det kun firmaer, som kan få.
Det viser en undersøgelse foretaget af FDM.
Vælg mellem disse Clever abonnementer til din elbil
Hos Clever tilbyder de flere forskellige abonnementer på opladning af elbilen. Alle abonnementer gør det muligt at lade på Clevers ladenetværk ved hjælp af enten nøglebrik eller en app.
Læs mere om Clever abonnementer her