E.ON Home Lite
E.ON er udbyder af grøn energi i Danmark og en lang række øvrige europæiske lande i form af fjernvarme og biogas, hvor de af sidstnævnte producerer hele 15% af Danmarks forsyning.
Derudover har E.ON det største offentlige netværk af ladestandere, og så tilbyder de salg af ladebokse og abonnementsaftaler, der giver ret til elrefusion, til private og skræddersyede aftaler til erhverv.
Ladeboks med abonnement
E.ON tilbyder ladebokse i eget navn til 12.995 kr. inkl. installation. Du køber og ejer boksen. Har du i forvejen en ladeboks – eller har du tidligere haft det – kan installationen typisk genbruges, og i så fald koster ladeboks inkl. installation 11.495 kr.
Ladekabel til offentlige ladestandere købes særskilt og koster 1.749 kr.
Dertil kan du vælge et abonnement, der giver adgang til elrefusion, hvis du har behov for det. Du kan også nøjes med boksen.
Home Lite
Det billigste abonnementet henvender sig til dig, der kører over 5.000 km om året. Abonnementet koster 79 kr. om måneden og giver ret til refusion på elafgiften på 1,12 kr. pr. kWh.
Home Plus
Det næste abonnement koster 159 kr. om måneden og henvender sig til dig, der kører over 12.000 kilometer om året, og som oplader cirka 20% ude og 80% hjemme. Abonnementet giver fortsat afgiftsrefusion, men du får også ekstra lave priser på opladning på de 1.600 offentlige standere, der er i E.ONs netværk.
Home Free
Det sidste abonnement koster 649 kr. om måneden og er til dig, der kører meget og lange stræk ad gangen. Her får du afgiftsrefusion og ubegrænset opladning på de 1.600 offentlige ladestandere i E.ONs netværk i Danmark.
Opsætning af ladeboks
Når du bestiller en ladeboks fra E.ON er prisen inkl. installation. Efterspørgslen på elbiler og ladebokse er stigende, og det er argumentet fra E.ON for den relativt lange leverings- og installationstid.
Afhængigt af din geografiske placering, kan det tage op til 6 uger fra bestilling, til ladeboksen er leveret og installeret.
Der er ikke mulighed for selv at vælge elinstallatør, så du skal væbne dig med tålmodighed, når du bestiller en ladeboks fra E.ON.
2 elbiler i husstanden
Med 2 elbiler i husstanden kan du i princippet godt nøjes med en enkelt ladeboks fra E.ON. Du skal dog være opmærksom på, at ladebrikken til det offentlige ladenetværk kun kan bruges til én bil.
Løsningen er enten at få 2 ladebokse med hver deres ladebrik og hver deres mulighed for at lade op hjemme på matriklen eller at bestille et særskilt E.ON Drive abonnement til husstandens anden bil, hvis I kan nøjes med én ladeboks.
Prisen for opladning på offentlige standere er 3,50 kr. pr. kWh ved byladere og 4,90 kr. pr. kWh ved hurtig- og lynladere.
Fordele og ulemper ved ladebokse fra E.ON
E.ON tilbyder salg af én type ladeboks til private. Der kan ved behov tilvælges abonnement, og der er hele tre forskellige abonnementsløsninger at vælge imellem.
Se fordele og ulemper ved ladebokse og abonnementer fra E.ON herunder.
Fordele:
- Fuld afgiftsrefusion på 1,12 kr. pr. kWh
- Flere abonnementer at vælge imellem
- Du køber og ejer boksen
- Pris er inkl. installation
- Månedlig udbetaling af elrefusion
Ulemper:
- Tilbyder ikke elaftale til private
- Lang leveringstid
- Dårlig score på Trustpilot
- Manglende specifikationer af ladeboks
Ladebokse til erhverv
E.ON tilbyder også erhvervsaftaler; både til private virksomheder og offentlige virksomheder. Som virksomhed har du også mulighed for en elaftale, så E.ON leverer strømmen til opladning.
Alle aftaler skræddersyes. Det vil sige, at du som virksomhedsejer- eller repræsentant skal kontakte E.ON skriftligt for et tilbud på ladebokse, abonnementer og eventuelt en elaftale.
Ved kontakt skal du oplyse, hvad I har brug for. E.ON tilbyder blandt andet at stå for administration, ligesom det er muligt at tilbyde medarbejdere opladning til en egenbetaling, mens virksomhedens biler oplades som en del af virksomhedens økonomi.
E.ON tilbyder løsninger, der passer til alle typer af virksomheder og biler, uanset om der er tale om biler, busser eller lastbiler.
Det er muligt at starte med enkelte ladestandere for efterfølgende at udvide, hvis behovet for flere opstår. Prisen afhænger blandt andet af aftalens omfang og af afstand fra eltavle til ladestandernes placering.
Det er også en mulighed at placere ladestandere på medarbejdernes private adresser. På den måde kan firmabilerne oplades over natten, og medarbejderne er klar til at arbejde uden at skulle tænke på at holde i kø for at oplade eller tanke, når der er allermest travlt.