EVDK
EVDK er en dansk forhandler af ladebokse til elbiler og abonnementsaftaler, der giver mulighed for at få refusion på el.
EVDK forhandler populære modeller af ladebokse, ladestandere og nødvendigt udstyr som for eksempel ladekabler. Alle ladebokse kan fås med og uden installation efter ønske.
En billig abonnementsaftale på refusion kan bestilles i forbindelse med køb af ladebokse, men kan også bestilles, hvis du har en ladeboks i forvejen.
Ladeboks med abonnement og refusion
EVDK tilbyder gratis oprettelse af abonnementsaftale i forbindelse med køb af ladeboks. Du kan dog også vælge et abonnement med refusion, hvis du har en ladeboks i forvejen. I så fald koster oprettelsen dog 1.000 kr.
Har du selv en ladeboks, kan EVDK fjernaflæse bokse af mærkerne Easee Home og Pulsar Plus. Ved øvrige ladebokse skal en opgørelse indsendes manuelt to gange årligt.
Prisen på aftalen er 62,50 kr. pr. måned, og det giver dig ret til fuld afgiftsrefusion på 1,12 kr. pr. kWh. Det er den højst mulige refusion, du kan opnå. Andre steder får du ned til 1,00 kr. pr. kWh.
Afgiftsrefusionen aflæses automatisk og udbetales to gange årligt; i henholdsvis marts og september. Prisen for abonnementet fratrækkes inden udbetaling. Abonnementsprisen udgør 375 kr. for 6 måneder. Det vil sige, at få du får udbetalt 6 måneders refusion minus de 375 kr.
Andre udbydere af abonnementsaftaler kalder aftalen en “serviceaftale”. Det skyldes, at der i disse tilfælde er service, reparation og eventuel udskiftning af ladebokse med i aftalen om refusion. Dette er ikke tilfældet hos EVDK, hvor aftalen udelukkende gælder muligheden for at få refusion samt administrationen heraf.
Ladebokse fra EVDK
Udover serviceaftaler, forhandler EVDK blandt andet to af de mest populære ladebokse på markedet. Fælles for ladeboksene er, at de har indbygget elmåler, så forbrug aflæses automatisk. Vælger du en serviceaftale, skal du altså ikke foretage dig yderligere for at få udbetalt refusion.
Både EVBox Elvi og Easee Home har 3 års garanti.
EVBox Elvi
Pris på ladeboks: Fra 7.650 kr. ekskl. installation
EVBox Elvi kan lade fra 3,7 kW til 11 kW. Mulighed for effekt på 22 kW kan tilkøbes ved behov. Boksen kan kobles til WiFi og har indbygget elmåler. Der medfølger 6 meter kabel. Kabelholder kan tilkøbes ved behov.
Easee Home
Pris på ladeboks: Fra 5.950 kr. ekskl. installation
Easee Home er én af de mest populære elbokse i Danmark. Boksen kan yde op til 22 kW, men også fint nøjes med mindre.
Den har WiFi og indbygget elmåler. Derudover følger der en app med, så du kan aflæse og fjernstyre boksen, hvilket blandt andet giver mulighed for at oplade, når strømmen er billigst. Boksen fås i flere forskellige farver og fylder op til 70% mindre end tilsvarende ladebokse. Det er den mindste 22 kW ladeboks på markedet.
Installation af ladeboks
Priserne på ladebokse hos EVDK er ekskl. installation. Du kan vælge selv at sørge for installation via en lokal elektriker eller installatør, eller du kan bestille installation gennem EVDK. Ved bestilling af installation i forbindelse med køb af ladeboks, er prisen på installation 5.800 kr. uanset boksens model. Prisen gælder alle danske adresser.
Typisk tager det 14-21 dage fra bestilling, til ladeboksen er leveret og installeret på din adresse.
Har du en eltavle med kort afstand til ladeboksens placering uden de store udfordringer rent installationsmæssigt, vil det typisk være billigere for dig at få boksen installeret af en lokal elektriker. Der er typisk kun 2-3 leveringsdage på selve ladeboksen, og ofte er det muligt at få en elektriker ud inden for en uges tid, så det er ofte også en hurtigere løsning. Du kan få 3 tilbud på billig montering af ladeboks herunder.
Fordele og ulemper ved ladebokse fra EVDK
Nedenfor kan du se fordele og ulemper ved at købe ladebokse fra EVDK:
Fordele:
- Du kan selv vælge, om EVDK skal stå for installation
- Du køber og ejer ladeboksen
- Automatisk aflæsning af strøm
- Lav pris på serviceaftale
- Elrefusion på 1,12 kr. pr. kWh
- Fast pris på 3,30 kr. pr. kWh på offentlige Clever ladestandere
- Gode anmeldelser på Trustpilot
Ulemper:
- Installation gennem EVDK er dyr
- Tilbyder ikke elaftale
- Tilbyder ikke erhvervsaftaler
Hvilken ladeboks skal jeg vælge?
EVDK har to forskellige ladebokse at vælge imellem. Langt hen ad vejen kan de det samme, men er fra forskellige producenter. Det er dermed en smagssag, hvad du bør vælge. Dog har Easee Home som udgangspunkt flere fordele, da boksen dels fylder mindre, den kan fjernstyres via app, og den fås desuden i mange forskellige farver.
Da begge bokse kan fås med samme serviceaftale og med samme leveringstid, og begge bokse kan bruges til alle hybrid-biler, hybrid-plug-in-biler og elbiler, virker det umiddelbart som den mest fordelagtige løsning at vælge Easee Home.