Ladekabler til elbiler
For at kunne lade din elbil op, kræver det et ladekabel fra ladestanderen og til elbilen. De følger ikke nødvendigvis med, når du køber elbilen. Samtidig afhænger det af elbilens mærke, model og årgang, hvilken type elkabel, du skal bruge. Få overblik de forskellige typer ladekabler til elbiler, og find det, som passer til netop din elbil.
Det lyder som en selvfølge, at der skal bruges et ladekabel til at oplade din elbil med. Alligevel er det ikke alle elbiler, hvor der følger et ladekabel med. Og gør der, er det oftest alt for kort. Særligt hvis du skal lade elbilen derhjemme.
Så i 10 ud af 9 tilfælde er du nødt til selv at skulle ud og investere i et ladekabel til elbilen. Spørgsmålet er bare, hvilket du skal vælge. For der findes allerede en masse forskellige standarder, og det er forskelligt, hvilket ladekabel der passer til de enkelte mærker og modeller af elbiler.
Ladekabel Type 2 - 32A/22kW
- Længde op til 10 meter
- Kan bruges til alle type 2 stik og lade alle biler med type 2.
- Maksimal opladningseffekt: 16 kW (16A) og 22 kW (32A)
- IP54 certificeret
3 meter
1.499 kr.
5 meter
1.799 kr.
7,5 meter
1.999 kr.
De tre vigtigste parametre, når du skal købe ladekabel til elbilen
Men lad os lige starte med at finde ud af, hvad du bør være opmærksom på, når du køber ladekabel til elbilen. For stiktypen er kun en af de tre parametre, du som minimum skal se efter, når du vælger ladekabel til din elbil.
De tre parametre er:
- Stiktype
- Længde
- Kvalitet
Stiktypen har vi allerede været inde på. Her er der forskellige standarder, som passer til forskellige elbiler. Dem kommer vi tilbage til om lidt
Længden handler om, at kablet skal kunne nå fra bilen og hen til ladestanderen eller ladeboksen. Helst, så det er langt nok til at kunne ligge på jorden. Et ladekabel som kun akkurat lige kan nå ved at hænge udspændt mellem stikket på elbilen og stikket på ladestanderen, er ikke en sikker og holdbar løsning.
En god ”helgardering” er at købe et ladekabel på 5 meter. Det er rigeligt langt i de fleste tilfælde. Samtidig er det heller ikke så tungt, at det er fuldstændigt uhåndterligt.
For et ladekabel i en ordentlig kvalitet anvender et større kvadratmål (tykkelse) på ledningerne end de billige lavpriskabler. Derved bliver de ikke nær så varme som billige kabler, når elbilen lader. Derfor er kabler i god kvalitet oftest tungere end billigere kabler.
En anden kvalitetsparameter du skal være opmærksom på, er den plastik- eller gummibeklædning, der benyttes på ladekablet. Jo kraftigere kvalitet beklædningen er i, jo mere holdbart, vandtæt og beskyttet er ladekablet.
Altså skal du vælge et ladekabel, der er en smule længere, end du forventer at skulle bruge det i en god, solid kvalitet med tykke ledere, og med en stiktype som passer til din elbil.
Ladekablets stiktyper
Som udgangspunkt findes der 4 forskellige stiktyper til ladekabler til elbilen. Hver stiktype anvendes til forskellige mærker og modeller, lige en af stiktyperne giver mulighed for en ekstra hurtig opladning af bestemte typer elbiler.
Ladekabel type 1
Type 1 ladekabler blev udviklet til den første japanske elbil fra Nissan – Nissan Leaf, som der stadig kører rigtig mange rundt af. Både i privat eje og som delebil.
Kablet kan håndtere enfaset vekselstrøm på enten 120 eller 240 V, og kan klare en ladeeffekt på op til 80 A.
Denne type kabel kan kun anvendes på biler med type 1 ladestik – hvilket i praksis vil sige Nissan Leaf.
Ladekabel type 2
Type 2 ladekabler giver mulighed for både jævn- og vekselstrømsopladning af elbilen. De kan bruges til 2-faset vekselstrøm på op til 500 V og en ladeeffekt på 63 A. På jævnstrøm kan ladeeffekten komme helt op på 140 A, hvilket giver en væsentlig hurtigere opladning af elbilen.
Denne slags type 2-ladekabel anvendes af elbiler fra
- Hyundai
- Volvo
- Mercedes
- Kia
- Audi
- PSO – Citroen, Peugeot, DS og Opel
Desuden anvender Tesla også type 2-ladekabler. Dog skal du være opmærksom på, at de anvender en modificeret version af type 2, som gør det muligt at lade med op til 250 A på jævnstrøm.
Ladekabel type CSS
Som et forsøg på at skabe en fælles standard, er flere bilproducenter gået sammen om det såkaldte Combo Charging System-kabel. Det er en videreudvikling og ”sammensmeltning” af Type 1 og Type 2-ladekabler.
Samtidig giver de mulighed for at lade elbilen med trefaset jævnstrøm, som menes at blive den fremtidige standard – i hvert fald i Europa og Kina.
I praksis betyder det, at stikket på et CSS-ladekabel ligner en kombination af et type 1 og et type 2 kabel med tilføjelse af nogle ekstra benforbindelser, som gør det muligt at lade med tre-faset jævnstrøm.
Dette kabel kan således bruges over stort set hele verden, selv om det ikke er alle steder (f.eks. Japan og USA), hvor du vil kunne udnytte muligheden for hurtigopladning med tre-faset jævnstrøm.
CSS-ladekabler anvendes på nyere modeller af elbiler fra
- Hyundai
- VW
- Audi
- Porsche
- BMW
Og flere – særligt europæiske og kinesiske – bilmærker forventes at komme til.
CHAdeMO-ladekabler
I Japan og tildeles Korea anvender de en anden form for jævnstrøm til elbiler. Det kræver et separat vekselstrømstik, der ligner type 1 ladestik.
Denne standard kaldes CHAdeMO, og gør det muligt at oplade elbilen ved 500 V med en effekt på op til 125 A. Derfor skal ladestanderen eller ladeboksen understøtte denne standard, hvis du vil have mulighed for hurtigopladning med CHAdeMO.
Det er derfor, du oplever, at nogle ladestandere er udstyret med både et Type 2 og et CHAdeMO-ladestik. Det er dog kun et fåtal, og de fleste nye ladestandere er kun udstyret med Type 2-ladestik. Derfor spås CHAdeMO spås ingen stor fremtid i Europa.
Køb ladekabler til din elbil
Den billigste måde at anskaffe ladekabler til din elbil, er ved at købe dem online på nettet.
Vi har samlet en oversigt over udvalgte webshops, som sælger ladekabler i en ordentlig kvalitet til en fornuftig pris.
Så skal du bruge et ladekabel til elbilen, betaler det sig at tjekke deres webshop ud, før du beslutter dig.
De mest udbrede ladekabler i dag
Da de fleste elbiler i dag anvender et Type 2-sik på deres ladekabel, har vi udelukkende tjekket pris og kvalitet på en række af de mest udbredte ladekabler med netop denne stiktype.
Phoenix Contact ladekabel type 2 på 7,5 meter
Phoenix Contact er på mange måder ladekablernes Rolls Royce. Her er kvaliteten i top hele vejen igennem, og kablet virker både solidt og stabilt hele vejen igennem.
Når du først står med kablet i hånden, får du hurtigt indtrykket af, at alle kablets dele lige har fået en tand ekstra på tykkelse og kvalitet for at være på den sikre side.
Det gælder både kvaliteten af stikkene i hver ende af kablet, gummiovertrækket på kablet og kvadratmålet på kobberledningerne i kablet. Samt samling, montage og det overordnede kvalitetsindtryk af kablet.
Fordi kvaliteten er i orden, kan ladekablet – ifølge producenten – holde til ladning med både 240 og 400 V, og kan klare alle gængse strømstyrker, som understøttes af et Type 2-stik. Det vil i praksis sig op til 63 Ampere.
Længden er også i en liga for sig. For ladekablet fra Phoenix er på hele 7,5 meter. Det er rigeligt langt til, at du kan parkere elbilen, som det passer dig i forhold til ladeboksen, og stadig være sikker på at ladekablet kan nå, uden at det behøver hænge udspændt som en flitsbue mellem elbilen og ladeboksen.
At også designet er i orden borger den German Design Award for, som kablet modtog i 2019.
Så vil du have et ladekabel til din elbil eller plugin hybrid, du ved, kan klare hverdagen, skal du vælge Phoenix Contact. Det er dyrt, men det er også kram i en kvalitet, der holder.
Easee Ladekabel Type 2 på 7,5 meter
Kan du leve uden et ladekabel med German Design Award, er der penge at spare ved at gå en tand ned i kvalitet. Til gengæld kan kablet låses fast til din ladeboks, hvis den er fra det samme firma, som har produceret ladekablet.
Det er smart, fordi du så ikke risikerer, at der kommer nogen og stjæler ladekablet, midt i at du er ved at lade elbilen.
Igen er ladekablet på hele 7,5 meter i længden. Det betyder, at det kan nå rundt om selv de større modeller af elbiler på markedet, uden at kablet ender med at komme til at hænge i luften.
Du kan også få en lidt billigere, kortere version af kablet på kun 5 meter.
Begge kabler kan klare en effekt på op til 32 A, hvilket også er maksimumeffekten på de Easee Home ladebokse, som ladekablet er udviklet til.
Easee Ladekabel Spiral Type 2 på 4 meter
Vil du have et mere praktisk ladekabel med på turen, kan du med fordel vælge en spiralversion af Easee ladekablet. På grund af spiraleffekten fylder kablet minimalt, når det ikke er i brug. Derfor kræver det heller ingen oprulning.
Kablets stik er beskyttet af en støvhætte i hver ende. Det gør det nemt at holde stikket frit for støv, skidt og fugt, når kablet ikke er i brug.
Længden kan dog godt blive en udfordring – særligt hvis du har en større elbil. For kablet er kun 4 meter langt, når det er fuldt udstrakt. Det betyder også, at kablet kommer til at hænge i luften mellem elbil og ladestander, når det er i brug. Det gør det mere sårbart over for træk- og slagskader.
Er det vigtigt for dig, at kablet er nemt at have med på farten, ikke fylder særlig meget, når det ikke er i brug, og ikke skal ringes op, før det lægges væk? Så er sprialkablet en god investering. Ellers anbefaler vi et af de længere ladekabler.
Igen kan Spiral-ladekablet fra Easee kun klare op til 32 A, som er den maksimale effekt, du kan trække ud af en Easee Home ladeboks.