Leasing af ladeboks
Med en elbil er det en klar fordel at kunne oplade bilen derhjemme. Dels er strømmen typisk billigere på egen matrikel end ved offentlige opladere, og dels er det nemmere at kunne oplade bilen over natten, så den er fuldt opladet fra morgenstunden, når du skal bruge bilen.
Overordnet set kan du vælge, om du vil købe, leje eller lease en ladeboks. Køber du boksen, betaler du det fulde beløb, hvorefter du ejer den. Lejer du boksen, betaler du et højere opstartsgebyr og derudover et månedligt abonnement, der giver ret til refusion. Leaser du boksen, betaler du et lavt opstartsgebyr og et lidt højere månedligt abonnement.
I artiklen her kan du læse alt, du har behov for at vide, om leasing af ladeboks.
Hvad er leasing af ladeboks?
At lease en ladeboks er et godt valg for dig, der ikke gider at smide en masse penge efter at købe en ladeboks eller at betale stort set hele ladeboksens pris i opstartsgebyr ved leje.
Ved leasing betaler du kun et lavt opstartsgebyr – eller i nogle tilfælde slet intet opstartsgebyr. I stedet binder du dig til en leasingaftale på typisk 6 måneder, hvor du betaler en månedlig pris, der både inkluderer leasing af selve ladeboksen og abonnementsaftale for refusion af el.
Hvem tilbyder leasing af ladeboks?
Der er rigtig mange udbydere, der tilbyder leje af ladeboks. Der er knap så mange, der tilbyder leasing. I Danmark er det fortrinsvis LIBLE og OK.
LIBLE leasing af ladeboks
Hos LIBLE betaler du et depositum på 995 kr. for ladeboksen, der efterfølgende er din i hele leasing-perioden. Selve leasingaftalen koster 249 kr. om måneden, hvilket både inkluderer garanti på og service af boksen og refusionsaftale med fuld elrefusion på 1,12 kr. pr. kWh.
- Oprettelse: 995 kr.
- Månedlig leasingaftale: 249 kr.
- Fuld elrefusion
OK leasing af ladeboks
Hos OK kan du også lease en ladeboks. Den månedlige betaling er en smule lavere med 199 kr., men til gengæld betaler du knap 3.000 i kr. i oprettelsesgebyr. OK giver også fuld refusion på 1,12 kr. pr. kWh.
- Oprettelse: 2.995 kr.
- Månedlig leasingaftale: 199 kr.
- Fuld elrefusion
Lej din ladeboks og kom billigt i gang med at lade!
Billigst i 7 ud af 10 tilfælde. Prøv elbil beregneren her
Opstart
Depositum 995 kr.
Refunderes når abonnement ophører.
Abonnement
Abonnement inkl. ladeboks:
189 kr /mdr.
Der er livstidsgaranti på ladeboksen i hele lejeperioden
Refusion af el-afgift
Få 76,10 øre/kWh retur når du lader.
LIBLE er billigst i 7 ud af 10 tilfælde
Hvad er forskellen på leje og leasing?
Forskellen på leje og leasing er, at du ved leje betaler en høj pris for boksen i oprettelsesgebyr og efterfølgende en lav månedlig pris. Ved leasing betaler du en væsentligt lavere pris i oprettelse, men en lidt højere månedlig ydelse.
Om du skal vælge leje eller leasing afhænger altså af, hvorvidt du foretrækker et højt eller lavt oprettelsesgebyr sammenholdt med en høj eller lav månedlig ydelse.
Priseksempler:
Leasing af ladeboks hos LIBLE koster et opstartsgebyr på 995 kr. inkl. installation. Dertil kommer et månedligt abonnement på 249 kr., der inkluderer fuld garanti og elrefusion på 1,12 kr. pr. kWh.
Leje af ladeboks hos Sperto koster et opstartsgebyr 3.999-8.499 kr. afhængigt af den valgte boks. Dertil kommer et månedligt abonnement på 75 kr., der inkluderer elrefusion på 1,00 kr. pr. kWh. Ved opsigelse betaler du et opsigelsesgebyr på 1.500 kr.
Køb af ladeboks hos Zapp koster 5.699 kr. plus 3.800 i installation. Dertil kommer et månedligt abonnement på 69 kr., hvis du ønsker elrefusion, der hos Zaptec er på 1,10 kr. pr. kWh.
Kan jeg få refusion ved leasing af ladeboks?
Som privat kan du få refusion på den el, du bruger til opladning af din elbil, hvis du har et abonnement med refusion. Det skyldes, at refusion for opladning af elbil ikke udbetales direkte til private.
Når du leaser en ladeboks, er der abonnement med refusion inkluderet i prisen. Det vil sige, at du får udbetalt refusion for den strøm, du har brugt via din ladeboks.
Hvor meget, du får udbetalt i refusion, afhænger af dit abonnement. Du kan højst få udbetalt 1,12 kr. pr. kWh, som også er det beløb, du får udbetalt, hvis du leaser ladeboks via LIBLE.
Fordele og ulemper ved leasing af ladeboks
Der er naturligvis både fordele og ulemper ved at vælge leasing af ladeboks til fordel for leje eller køb. Du kan se fordele og ulemper herunder.
Fordele:
- Du skal kun betale et lavt opstartsgebyr
- Du skal ikke betale for installation af ladeboks
- Abonnementet inkluderer elrefusion
- Abonnementet inkluderer fuld garanti og service
- Abonnementet inkluderer adgang til offentlige standere
Ulemper:
- Du skal aflevere ladeboksen retur ved opsigelse
- Det månedlige abonnement er højere end ved leje eller køb
- Du binder dig til aftalen i minimum 6 måneder
Opsigelse af leasingaftale
Hvis du på et tidspunkt opsiger din leasingaftale, skal du returnere din ladeboks for egen regning. I nogle tilfælde kan du også købe den fri, hvis du ønsker det. Afhængigt af, hvor længe du har haft leasingaftalen, er det dog ikke sikkert, at det er en fordel at købe en ældre ladeboks fri fremfor at købe en nyere version.
Selve installationen forbliver og kan i de fleste tilfælde bruges til installation af en ny ladeboks. Ofte får du endda rabat på ny installation, hvis du har en eksisterende installation. Ønsker du at købe, leje eller lease en ladeboks hos en anden udbyder, er det altså ikke et problem.
Hvilken ladeboks skal jeg vælge?
Der findes efterhånden rigtig mange ladebokse på markedet. Udvalget er dog mere begrænset, hvis du ønsker at lease frem for at købe eller leje.
Uanset, hvordan du ønsker at finansiere dit ladeboks, bør du overveje, om den skal have app-funktion. App-funktionen gør det smart, da du kan fjernbetjene din ladeboks, hvilket både kan være en tidsmæssig, miljømæssig og økonomisk fordel.
Fjernstyring af ladeboks tillader dig nemlig at oplade, når strømmen er grøn eller billig. Ofte er strømmen billigst om natten, og du kan dermed tidsindstille din ladeboks til at starte opladning, når priserne er lavest.
Installation af ladeboks
Når du leaser en ladeboks, betaler du et opstartsgebyr – også kaldet depositum – for at komme i gang med leasingaftalen. Opstartsgebyret dækker over leje af ladeboks og installation heraf.
Det betyder, at det firma, du indgår aftale med, sørger for at levere og installere en ladeboks på din adresse – uden det koster dig ekstra. Til gengæld er ladeboksen kun til låns, og du skal selv sørge for at nedtage og returnere den, hvis du en dag opsiger leasingaftalen.
Installation af ladeboksen sker i samarbejde med dig. Det vil sige, at du selv har indflydelse på, hvor ladeboksen bliver placeret. Det skal naturligvis kunne lade sig gøre i forhold til installationen, men det kan kun elinstallatøren vurdere.
En gennemsnitlig installation tager 2-4 timer at udføre. Det tager længere tid, hvis der er meget langt fra din eltavle til din indkørsel eller carport, hvor ladeboksen placeres. Det tager også ekstra tid, hvis der er mange forhindringer og meget gravearbejde.
Køber du selv en ladeboks – eller lejer du én, hvor du selv skal stå for installation – skal du beregne 3.000 – 6.000 kr. for en standard installation. Dertil kommer prisen på selve ladeboksen ved køb. Der er altså mange penge at spare på selve installationen ved at lease frem for at leje eller købe.