powerfuel

Powerfuel

Powerfuel forhandler ladebokse og er desuden eludbyder og udbyder af serviceaftaler med elrefusion.

Hos Powerfuel kan du selv bestemme, om du samtidig vil skifte til dem som eludbyder, eller om du vil beholde din nuværende udbyder. Du kan også tilkøbe hurtig installation og serviceaftale.

Du opnår en kontant besparelse på selve ladeboksen, som er én af de mest eftertragtede ladebokse på markedet, ved at tilvælge serviceaftalen.

Ladebokse fra Powerfuel

Powerfuel forhandler den populære Zaptec Go ladeboks, som er en lille ladeboks på kun 1,3 kg. Modsat mange store og klodsede ladebokse på markedet, er denne både æstetisk og minimalistisk.

Det er ikke kun udseendet, der gør Zaptec Go eftertragtet. Det er også dét, at den er ekstremt smart og desuden væsentligt mere klimavenlig. Der bruges meget mindre kobber og plast til fremstilling, og den transporteres kun fra Norge.

Man skal dog ikke lade sig snyde af det minimalistiske udseende. Zaptec Go er fyldt med den nyeste teknologi på markedet. 

Den har integreret 4G, hvilket betyder, at den automatisk softwareopdateres ved behov og dermed hele tiden følger med udviklingen, men også at dit forbrug automatisk aflæses i forbindelse med elrefusion. 

Dertil kommer, at ladeboksen fjernstyres med en smart app, der giver et væld af muligheder. Du kan blandt andet vælge Eco Mode, som tillader ladeboksen selv at starte opladningen, når strømmen er billigst. 

Du kan også følge dit forbrug, ligesom du kan få overblik over ledige ladestandere lige dér, hvor du befinder dig, uanset om det er i Danmark eller i et andet europæisk land. 

Vælg variabel elaftale 

Når du vælger en ladeboks fra Powerfuel, bør du samtidig overveje en elaftale. Det skyldes især, at elaftalen hos Powerfuel er med variabel el – og det er en fordel, når du har en Zaptec Go ladeboks.

En Zaptec Go ladeboks kan nemlig tidsindstilles til at oplade, når strømmen er billigst. Den kan faktisk gøre det helt af sig selv, hvis blot ladekablet er tilsluttet bilen, og app’en er sat til at benytte Eco Mode. 

Dermed kan du sikre at oplade din bil på lige akkurat det tidspunkt på døgnet, hvor du betaler mindst for strømmen. Det kan dog kun lade sig gøre, hvis din elaftale er med variabel el. Ellers betaler du det samme for strømmen døgnet rundt, hvilket typisk er noget mere end den billigste strøm med variabel el. 

Fordele og ulemper ved Powerfuel

Fordele

  • Du ejer ladeboksen 
  • Fordelagtig elrefusion
  • Installation indenfor 10 dage
  • Gratis prøveperiode på 30 dage
  • Integreret 4G
  • App-styring 
  • Du vælger selv din eludbyder 

Ulemper 

  • Ikke mulighed for leje 
  • Middelmådige anmeldelser 

Opladning ude og hjemme

At få installeret en ladeboks fra Powerfuel derhjemme er en god idé, hvis du gerne vil have muligheden for at oplade din el- eller hybridbil nemt og billigt. 

Men at have en ladeboks på hjemmeadressen er ikke nødvendigvis nok. Som ejer af en Zaptec Go ladeboks fra Powerfuel, får du også adgang til ladestandere i hele Danmark og Europa.

Det kan nemlig blive nødvendigt med opladning på farten, hvis du skal til møde, på ferie eller besøge familie. 

I Danmark er der allerhøjst 57 km til næste ladestander i app’en. Der er altså rigeligt med ladestandere at vælge imellem. Du kan også altid se, om den ønskede ladestander er ledig, når du har behov for den. 

Nogle af ladestanderne er opsat hos offentlige instanser, mens andre er opsat på tankstationer eller hos andre private virksomheder, der ønsker at tilbyde opladning til elbilsejere. 

Betaling kan du klare via app’en eller mobilepay, og du kan også nemt se din faktureringshistorik. 

Tilfredshedsgaranti

Ét af de steder, hvor Powerfuel skiller sig ud i forhold til konkurrenterne, er ved deres tilfredshedsgaranti.

Køber du din Zaptec Go hos Powerfuel, får du 30 dages prøveperiode. Det betyder, at du kan sende ladeboksen retur og få dine penge returneret indenfor 30 dage, hvis du ikke er tilfreds.

Vær opmærksom på, at det kun gælder ladeboksen og ikke installationen. Installationen kan dog typisk genbruges i et vist omfang, hvis du efterfølgende køber en ladeboks et andet sted. 

Hos Powerfuel har du altså mulighed for at afprøve din ladeboks, inden du endeligt beslutter dig, om det er den rigtige ladeboks til netop dig. Det er dog én af de mest populære ladebokse på markedet, så det er det højst sandsynligt. 

Automatisk elrefusion 

Ved bestilling af ladeboks hos Powerfuel, kan du samtidig vælge at tilkøbe en service- og refusionsaftale. En sådan aftale er nødvendig, hvis du ønsker at gøre brug af muligheden for at få udbetalt elrefusion.

Ejer du en ladeboks, kan du få tilbagebetalt en del af den strøm, du har brugt på at oplade din bil via ladeboksen. Det gælder kun den strøm, du har brugt via din private ladeboks; ikke strøm, du har købt via offentligt tilgængelige ladebokse.

Elrefusion kan kun udbetales til dig via en virksomhed. Sådan er lovgivningen. Det betyder, at det kræver en elrefusionsaftale (ofte også bare kaldt en serviceaftale). Her betaler du et månedligt gebyr, for at virksomheden indberetter dit strømforbrug til SKAT og udbetaler din elrefusion.

Hos Powerfuel får du 95 øre pr. kWh i elrefusion i 2024. Du skal ikke selv gøre noget. Den smarte ladeboks er med integreret 4G, så Powerfuel kan automatisk aflæse dit forbrug, og udbetalingen af din refusion foregår også automatisk. 

Ikke alle behøver refusionsaftale

Bliver din bolig opvarmet primært med el, solceller, jordvarme eller varmepumpe, behøver du ikke en refusionsaftale. Du kan faktisk slet ikke bruge den til noget. I så fald får du nemlig allerede en reduceret elafgift på din elregning, og det kan ikke kombineres med elrefusion.

Den reducerede elafgift er på al strøm, du bruger i hjemmet, der overstiger 4.000 kWh på et år. Den ekstra strøm, du bruger på at oplade din bil, bliver automatisk indregnet i aftalen. 

Kan en ladeboks betale sig?

Selvom du efterhånden kan oplade din bil rigtig mange forskellige steder, ofte også på arbejdspladsen, er der alligevel god grund til at købe en privat ladeboks.

Det skyldes ikke mindst, at strømmen hjemme hos dig selv er billigst, da der ikke også er en virksomhed, der skal tjene penge på deres ladestander. Har du en variabel elaftale, har du desuden mulighed for at oplade din bil, når strømmen er billigst.

Derudover har du mulighed for at få elrefusion for den strøm, du oplader din bil med. Det er kun med en privat ladeboks, du kan få refusion ved opladning. Prisen på selve opladningen bliver dermed endnu lavere. 

Nem montage

Få hjælp til montering af ladeboks

Modtag 3 tilbud