Et ladekabel er en nødvendighed, hvis du skal have ladet din elbil eller plugin hybrid med strøm. Men desværre følger der sjældent ladekabel med hverken bil eller ladeboks, når du køber disse. Eller også er det medfølgende kabel alt for kort til, at det kan bruges i praksis i hverdagen. Få alt at vide om, hvordan du finder det rigtige ladekabel, samt hvilke ladekabler der findes på markedet, og hvor du kan købe dem.

Når du køber ethvert andet elektrisk apparat, følger der et kabel med, så det kan sættes i stikkontakten.

Men sådan er det ikke med en el- eller plugin hybridbil. Omvendt følger der heller ikke en benzinslange med til benzintanken, når du køber en bil med traditionel motor. Så måske er det ikke så ulogisk endda, at ladekablet ikke følger med som standard til elbilen.

Brug ikke et for kort ladekabel

Tit kan du dog få overtalt forhandleren til at give dig et kabel med. Og til nogle elbiler medfølger der faktisk et kabel. Men ingen af dem er sjældent særlig lange.

Det kan gøre det til en udfordring at få parkeret elbilen, så den kommer inden for rækkevidde af ladestanderen eller ladeboksen. Tit ender du derfor med, at ladekablet lige akkurat kan nå. Men det kræver, at kablet hænger udspændt i luften.

Det slider unødigt på kablet, trækker i stikkene på både elbil og ladeboks, og gør kablet ekstra sårbart over for skader.

Derfor er det vigtigt, at du får handlet dig til, eller selv køber et kabel af en vis længde. Som minimum bør du vælge et ladekabel på mindst 5 meter, og allerhelst skal du investere i et ladekabel på 7,5 meter. Så er det altid muligt at få ladet bilen op, uden at kablet skal hænge udspændt mellem ladeboks og elbil.

I stedet ligger ladekablet trygt og godt på jorden, hvor risikoen for skader på kablet er minimalt.

Et ladekabel er en lille investering i sig selv

Vil du have et ladekabel i en god, kraftig kvalitet, skal du være klar til at afsætte mellem 2.000 og 3.000 kroner til indkøbet.

Det er det prisleje, som de mest solide og vejrbestandige kabler ligger i. Her får du et ladekabel med kobberledninger i en god, tyk kvalitet og isolering og overflade på kablet i en vandtæt og vejrbestandig gummi- eller kvalitetsplast.

Så selv om du godt kan få billigere ladekabler end det, betaler det sig oftest i længden at købe et ladekabel i en ordentlig kvalitet.

Sådan vælger du det rigtige ladekabel

Den vigtigste parameter, når du skal vælge det rigtige ladekabel til din el- eller plugin hybridbil, er den stiktype, som kablet anvender.

Her findes der grundlæggende 4 forskellige typer:

Type 1: Blev oprindeligt udviklet til Nissan Leaf, og kan håndtere enfaset vekselstrøm på enten 120 eller 240 V, og kan klare en ladeeffekt på op til 80 A.

Type 2: Anvendes af de fleste elbiler i dag, og giver mulighed for både jævn- og vekselstrømsopladning af elbilen med op til 500 V og en ladeeffekt på 63 A.

CSS: Dette er et forsøg på en fællesstandard, som flere bilproducenter støtter op om. Det kan lade med samme strømstyrker og effekter som type 1 og 2-kabler.

CHAdeMO: Anvendes af japanske og koreanske elbiler, giver mulighed for at oplade elbilen ved 500 V med en effekt på helt op til 125 A, og er ikke særlig udbredt.

Derudover skal du – som allerede omtalt – tage højde for længden på ladekablet og kvaliteten af både ledninger og overflademateriale på ladekablet.

Bestil dit ladekabel i dag, og være sikker på at komme hele vejen hjem

Har du købt en elbil eller plugin hybridbil, er det vigtigt, at du altid har et ladekabel – og også gerne et mormor- eller CEE-kabel – med, når du er på farten. Så kan du altid få ladet bilen op. Om ikke andet, så fra den nærmeste stikkontakt.